Ny aktiefond har slået markedet med 26 pct på 9 måneder

Læs artiklen skrevet af Simon Kirketerp i Børsen om Annox den 29. marts 2021

Annox har netop fået besøg af Børsen, som har skrevet vedlagte artikel om os og vores gode afkast siden start. Afkastet bliver bl.a. kommenteret af  professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet og Henrik Henriksen, der er chefstrateg i Velliv.

PDF:  Børsen (29marts2021)- Ny aktiefond har slået markedet med 26 pct. på ni måneder

Artikel i Børsen: https://borsen.dk/nyheder/investor/ny-aktiefond-har-slaaet-markedet-med-26-pct-paa-ni-maaneder

 

Aktiefonden Annox er strøget direkte ind i verdenseliten målt på afkast. Fonden har siden opstarten sidste år hentet 47 pct. i afkast

Af Simon Kirketerp (Bragt i Børsen 29. Marts 2021)

Siger Annox Quant GlobalEquity ESG dig noget? Sikkert ikke. For den nye og hidtil ukendte danske aktiefond har i ubemærkethed indtaget den internationale finansscene og er strøget ind i verdenseliten målt på afkast.

Fra en adresse nord for København har et investeringsteam på tre søsat fonden og købt ind i ca. 250 aktier. Et så stort antal aktier vil normalt gøre det svært at slå markedet, men afkastet er siden sidste sommer 47,2 pct. – eller hvad der svarer til 26 pct. mere end afkastet på en fond, der skygger verdensindekset MSCI World.

“Vi måler os mod MSCI World, og det har vi en helt klar ambition om at slå. Så vi er da kommet godt fra start,” siger investor Lars Axeltoft Trégart fra Annox.

Det har også analysefirmaet Morningstar bemærket. Blandt 731 aktiefonde, som har samme investeringsfelt, indtager den lille danske fond med 93 mio. kr. under forvaltning en global femteplads, når det gælder højeste afkast det seneste halve år. Selv beskriver Annox sig som en datadrevet aktiv kapitalforvalter, som bruger forskning og matematiske modeller til at udvælge “globale aktier, der har de bedste forudsætninger for at give et højere afkast til investorerne end markedsgennemsnittet.”

Ud over Lars Axeltoft Trégart består Annox af Sara Sidenius Johansen med en fortid i Citi Group og Nordea og Mikkel Klit Eliasen, der er uddannet finansingeniør fra DTU, og som med en baggrund fra Saxo Bank er chefarkitekt på porteføljen.  Han siger:

“Det her bygger på grundforskning fra DTU. Vi har så brugt fem år på at finde ud af, hvad der virker og ikke virker. Så den egentlige hemmelighed er hårdt arbejde. Vi monitorerer dagligt 10.000 selskaber. Vi er koblet op på blandt andet Bloomberg og Thomson Reuters, og vi bruger rådata, som vi så behandler med vores egenudviklede software. Vi har al prishistorik på aktierne og alle regnskabstal, og så laver vi vores egne handelssignaler. Vi anvender syv forskellige strategier, som interagerer med hinanden. Så der er vi anderledes, for normalt har en fond én strategi.”

Sunde nøgletal

Sara Sidenius Johansen siger: “Det er anerkendte strategier som momentum, value og kvalitet. Vi kigger efter traditionelle værdier og tal – men vi bruger moderne redskaber til at udvælge aktierne. Tager vi hele porteføljen, så er der en fællesnævner: sunde nøgletal –lav gæld, høj egenkapitalforrentning og stærk likviditet.”

Professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet anerkender Annox for det høje afkast, som fonden er kommet fra start med. Men erfaringerne viser, at de fleste aktivt forvaltede aktiefonde over tid har svært ved at holde dampen oppe:

“Jeg kan instinktivt ikke lide det der snak om forskningsbaseret investering. Det er varm luft. Grundlæggende er jeg skeptisk over for meldinger om høje afkast over korte horisonter. Det virker too good to be true og holder formentligt ikke i længden.”

Ifølge Lars Axeltoft Trégart har fonden dog også slået markedet, inden den børsnoterede udgave gik i luften: “Når man har så mange positioner, så er det svært at slå markedet. Men vi har faktisk været foran markedet lige fra start. Vi har siddet med egne midler i fonden, inden vi lancerede den. Vi lavede i 2019 50,6 pct. i afkast, mens markedet gav 22,1 pct. Så vi har en track, der viser, vi kan, og alligevel vil nogle måske sige, at det her er mere held end forstand. Men det er svært at være heldig med 250 ligevægtede positioner over en længere periode.”

Henrik Henriksen, der er chefstrateg i Velliv, siger om fondens afkast, at det så absolut er godkendt:

“Det må siges at være ret solidt.”

Men han siger dog samtidig, at en bred ligevægtet portefølje faktisk lige nu kan have en fordel i forhold til at slå markedet, da heldet er vendt for de store tunge teknologiaktier som Facebook, Amazon, Netflix, Microsoft, Apple og Google Alphabet, der er afgørende som trækheste for både amerikanske og globale aktier i MSCI World-indekset.

“Deres timing har været god. For når de store aktier ligesom begynder at hænge lidt i bremsen, så er det pludselig det ligevægtede indeks, der begynder at performe, og derfor kan en bred portefølje også godt slå markedet nu,” siger han og henviser til data fra Ned Davis Research, der viser, at de seks selskaber fylder 21 pct. af det amerikanske S&P 500-indeks’ markedsværdi. De resterende 494 selskaber  fylder 79 pct.

“De seneste tre måneder har performance blandt de 494 selskaber med 29,7 pct. i afkast omregnet til pro annobasis været langt bedre end for de seks tech-aktier. Her er afkastet 12,7 pct. omregnet til pro anno-basis. Så tallene kan være med til at demonstrere, at den gennemsnitlige aktie for alvor har gjort comeback i forhold til de allerstørste aktier, siden Pfizer-nyheden i november om at en coronavaccine var på vej. Eller sagt på en anden måde: Porteføljer, der er skruet sammen, så de undervægter de allerstørste vækstselskaber har haft medvind på cykelstien,” siger Henrik Henriksen.

Ifølge Lars Axeltoft Trégart har Annox dog også formået at slå markedet, inden afkastet vendte rundt til det brede markeds fordel:

“De første tre måneder fonden var i luften, der steg eksempelvis de danske aktier rigtig meget. Det samme gjorde FAANG-aktierne (teknologiaktierne, red.). Vi var eksponeret med ca. 4 pct. i det danske marked og slet ikke i FAANG – og alligevel outperformede vi markedet i den periode. Så vi har ikke på den måde noget, vi læner os op ad for at trække afkastet hjem.”

250 brikker

Et selskab, der har fundet vej ind porteføljen, er det amerikanske konsulenthus Kforce, fortæller Mikkel Klit Eliasen:

“Jeg har jo lavet et puslespil med 250 brikker, og det viser ikke helheden at tage én brik frem. Men det er et rigtig interessant selskab, og vi vægter det højt. Det vil sige, at det udgør 0,72 pct. i porteføljen. Egenkapitalforrentning er god, relativt til de 10.000 andre aktier vi kigger på. Aktien er desværre en lille smule dyr, men gælden er acceptabel, og så kan de fremvise rigtig fine væksttal i regnskabet.”